Produktbeskrivelse

Green Box tilbyder et produkt, som er unikt på markedet, og der er særligt tre faktorer, som spiller ind:

Ubegrænsede tekniske muligheder

Vi sætter en ære i at kunne løse opgaven, og lader os ikke begrænse af udfordringer. Green Box er med til at udvikle byggebranchen, og derfor laver vi kundetilpassede løsninger som fx forberedelse af tekniske installationer til køkken på udvendig side af kabinen og meget andet.

Lav indbygningshøjde

Med en indbygningshøjde på kun 90 mm kan kabinen også bruges til renoveringsprojekter. Det kan også bidrage til at mindske etageadskillelsen, så den samlede bygningshøjde reduceres.

Vejer kun 350 kg per m2

Det er ca. 1/3 af en betonkabines vægt. Hermed får arkitekten større frihed til indretningen idet punktlasten er lavere. Kabinen behøver ikke stå ved en bærende væg, men kan stå frit i rummet. Det betyder også at man kan transportere kabinen med løftevogn.

Gulvkonstruktion

Kabinen er opbygget med betonstøbt gulv med 6010 armering og 16 mm varmeslanger pr. 150mm. Gulvet er indstøbt i varmgalvaniseret c-profil. Hele gulvet er udført med fald mod afløb jf. Der er som standard 35mm fald fra OK klinke i dør til OK gulvafløb. 

Hele gulvet vådrumssikres med Schönox WSF banevare. Vådrumssikringen føres 100 mm op af vægge. Gulvkonstruktionen kan leveres med eller uden 40mm PIR isolering med en lambda-værdi på 0,022W/mK. Indbygningshøjden er derfor 95mm eller 145mm, afhængig af isolering. 

Vægge

Vægge er bygget op i 1 mm varmgalvaniserede stålkassetter, hvorpå der er fuldlimet en 12,5 mm Fermacell gipsplade i storformat. Derved bliver kabinen utrolig stabil og udføred med små tolerancer. 

Væggende vådrumssikres i vådsoner med Schönox WSF banevare. I vådsoner monteres vægfliser fra gulv til loft. Øvrige vægflader kan enten males eller beklædes med vægfliser. 

Alle vægge er i øvrigt skruefaste og der kan monteres direkte i vægge både indvendigt og udvendigt fra. Toiletter kan klare belastning på 400 kg og håndaske er testet med belastning på 200 kg. 

Loft

Badeværelserne kan leveres med 2 typer loft, enten malet gipsloft eller malet stållofter.

Malede stållofter bygges op med pulverlakerede og varmgalvaniserede stålkassetter i 600mm bredde. Dette loft anvendes ofte i belastede områder eller feks. i studenterboliger så man undgår vedligehold.

Gipslofter udføres med samme stålkassetter hvorpå der fuldlimes 12,5mm Fermacellgips i storformat (2400x6000mm)

Kabinen leveres med 100% tæt loft, dvs. alle spot er monteret i safe-bokse.

VVS installation

Installationen udføres som rør-i-rør installation. Vægbokse er Roth Quick-bokse. Der monteres fordeler-rør med stængeventiler på skaktsiden. Fordelerrør udføres i rødgods og alle materialer er anerkendte VA-godkendte produkter, som kan købes ved alle danske grossister.

Gulvarmerør afsluttes med en overlængde på 2,0m.

Der kan etableres installationsskab i væg eller loft efter kundens ønske

El-installation

Installation udføres med halogenfri kabler. Alt stål, rionet i gulv, gulvafløb og stikkontakter er forbundet, så kabinen kan udlignes med et kabel.

Materiel er Fuga og kabler afsluttes i overlængder efter nærmere aftale.

Emballering og levering

Kabinen leveres fuldemballeret med stærk krympefolie der er UV- og vejrbestandig i et år.

Kabinen leveres med træplade for dør hul. Dvs. der er ikke monteret dør i kabinen.

Kabinen leveres som standard uden udv. Gipsplade.

Kabinerne leveres på åben ladbil uden kran på byggepladsen

Kabinen kranes ind og anhukkes som standard i bunden eller i toppen.

Kabinerne kan også køres ind med pallevogn eller truck

Specifikationer

Vægt 325 kg/m²

Indbygningshøjde 95-145mm

Vægtykkelser ex. udv. beklædning 70mm

Loftkonstruktion: 15mm (75mm ved ribber)

Rumhøjde: Op til 3000mm

Størrelser: Max 10m² og max 4,0 meter i længden

Tolerancer: Rethed +/- 3mm

Lod +/- 3mm

Kvalitetssikring

Alle processer i produktionen kontrolleres dagligt via vores elektroniske kvalitetssikringssystem. Systemet sikre at der udføres proceskontrol hver dag, og systemet kan ikke omgås. I øvrigt kan systemet til en hver tid tilgås via QR-kode på kabinerne, hvor du finder tegninger, kvalitetsrapporter, montagevejledninger, D&V m.m. Vi har fuld sporbarhed på alle vores badeværelser og alle proceskontroller.

Projektering

Hos Green Box vægter vi samarbejdet med kunden tungt. Derfor projekteres alle kabiner i 3D. Det betyder at kunden får udleveret indvendige og udvendige persepktivtegninger, der blandt andet viser forløbet af alle tekniske installationer og materialevalget før kabinerne sættes i produktion.

Sintef-godkendelse

 

Kabinerne har som de eneste danskproducerede kabiner en Sintef-godkendelse. Det er den højeste tekniske godkendelse i Scandinavien. De er testet med 10 cm vandtryk på gulvet i to uger, spulet med højtryk på vægbokse samt meget andet. Alle tekniske installationer er testet individuelt, og flere dele er i den forbindelse testet hos DTI.

Vi bruger kun danske leverandører, og Green Box badekabiner kan indgå i et svanemærket byggeri.

CE certificeret

Green Box A/S er nu certificeret i DS/EN 1090-2

Det vil sige vores interne kvalitetssikringssystem (FPC) lever op til de internationale krav i EN1090-1 og vi dermed kan levere CE-mærket stål til alle vores badekabiner, i udførselsklasserne EXC1 & EXC2 samt deklarationsmetoderne 1, 2, 3B & 3A.

Med CE-mærket garanterer Green Box A/S at vores produkt er fremstillet i overensstemmelse med de fælleseuropæiske krav for fremstilling af bygningsstål indført af Europa-Kommissionen.

Som led i certificeringen er alle processer vedrørende stål blevet kortlagt og kontrolleret, lige fra projekteringen til emballeringen af den færdige kabine.

.

Topkvalitet og fuld sporbarhed

 

Når vi siger, at vores badekabiner er af topkvalitet, er det bl.a. fordi:

  • Vi har en Sintef typegodkendelse

  • Komponenterne produceres på fuldautomatiske CNC-anlæg, og derfor er der stor nøjagtighed og minimale tolerancer

  • Ingen skader eller reklamationer på gulv- og vægfliser

  • Kun danske leverandører

  • Stærk, vejrbestandig emballering og dermed ingen fugtskader på loft

  • Fuld sporbarhed på alle kabiner og alle processer i vores elektroniske kvalitetssikringssystem

  • Tegninger, kvalitetsrapporter og brugervejledninger følger kabinen elektronisk

Green Box A/S

  • White LinkedIn Icon
  • White Facebook Icon
  • White YouTube Icon

Vævervej 30

7490 Aulum

Danmark

info@greenbox.dk

T. 7311 5700

CVR: 36418281